Hvorfor betaler folk ikke deres gæld?

Hvorfor betaler nogle deres gæld, og andre betaler, når det passer dem? Adfærdsøkonomi og forståelse af samfundstendenser er en del af svaret.

 

“We would never go into a bank and take out a loan for pizza and coffee and sneakers,” says the famous economist Dan Ariely. But by using their credit cards, some people accrue large debts for just these things, one at a time. In theory, a debt is a debt – in practice, our attitudes are much more complicated, as recent data shows.

Take the issue of cultural background: Depending on where they live, people feel different levels of guilt about owing money to friends, family, or credit institutions. As the 2017 EOS Debt Study shows, people in Russia and the USA feel a greater urge to repay the bank; in Germany, the duty to repay friends and family is stronger. That being said, the rate of paid debts has been increasing steadily over recent years, rising to a recovery rate of 83% in 2017.

Forståelse af beslutningstagning med adfærdsøkonomi.

Ulig klassiske økonomiske modeller, der antager, at folk handler rationelt, søger adfærdsøkonomi at forstå tilsyneladende irrationelle beslutninger. Forskning viser, at folk behandler penge forskelligt afhængigt af kilden og de tilknyttede intentioner. Det er, som om de åbner forskellige konti i hovedet til dækning af forskellige slags udgifter. Hvor irrationel denne ”mentale bogføring” end kan synes, er det forståeligt, at nogen ikke har lyst til at betale deres ubetalte fakturaer med fødselsdagspengene.

En anden tilsyneladende irrationel adfærd: Hvorfor har folk højt forrentet gæld, mens de betaler ind på opsparingskonti med lavere rente? Der kan være et antal forskellige årsager: Et ønske om at sikre tilgængelige midler til uventede udgifter, frygt for at afbetaling af gæld vil reducere presset for at spare op, mangel på økonomisk ekspertise eller ikke nok tid til at foretage de nødvendige beregninger.

Er nogle mennesker prædisponeret for kreditrisiko?

EOS’ gældsstudie fra 2017 inddeler debitorer i forskellige kategorier med forskellige attituder over for risiko, gebyr og tilbagebetaling: Den mere forsigtige ”gældsnægter”, ”lejlighedsvis debitor” og ”boligdebitor” på den ene side og ”skødesløs debitor” og ”kreditjunkie” på den anden side.

For de fleste debitorer er overkommeligheden et problem. Jörg Schweda, EOS Managing Director hos EOS Deutscher Inkasso-Dienst GmbH i Tyskland, udtaler: ”Hvis vi kan omstrukturere gæld, så den bliver overkommelig, kan vi opfordre folk til at tage skridt mod at blive gældfri.” Hvad overkommelig helt præcist betyder for en individuel kunde, er en kompleks kombination af psykologiske træk og omstændigheder såsom indkomst.

Frekvensen af EOS-debitorpersonligheder varierer bredt efter land: Hvor kun 3 % russere er kreditjunkier, falder 15 % af folk i USA i denne kategori. Alt dette antyder, at kulturelle faktorer spiller en vigtig rolle ved bestemmelse af personlige træk, der så igen har indvirkning på gældsadfærd.
Portrait photograph of Jörg Schweda, Managing Director of EOS Deutscher Inkasso-Dienst (DID)

Sådan hæves inddrivelsesprocenten.

På baggrund af adfærdsøkonomi udtaler professor Georg Felser, psykolog ved Harz University, at alle folk søger at undgå tab, men at i hvilke rammer, de opfatter tilbagebetaling af gæld, er afgørende. Nogle ser tilbagebetaling af gæld som et tab. Andre opfatter det som en gevinst, fordi de skiller sig af med gammel bagage – dette gælder navnlig for folk med ”behov for afslutning”.

”Det er vigtigt for en inkassotjeneste at opfordre folk til at betale”, udtaler Schweda. Der er helt sikkert en hård kerne af mennesker, der ikke har til hensigt nogen sinde at tilbagebetale gæld overhovedet. Schweda fortsætter: ”De er velorganiserede og udgør et alvorligt problem for virksomheder, der har behov for at inddrive deres gæld, navnlig når kviklån, der leveres over internettet, gør deres liv lettere. Men de er få. ”Generelt skal du give debitorer et perspektiv”, anbefaler Schweda. ”Hvis folk ikke kan se en vej ud af gælden, stopper de tit tilbagebetaling ret hurtigt. Udarbejdelse af en effektiv plan til gældsadministration (DMP) gør det umagen værd og mere omkostningseffektivt for begge sider. Konfliktløsning slår håndhævelse.”

Massemedier og let finansiering øger appetitten på gæld.

Ved siden af individuelle faktorer spiller bredere fænomener en del. Ifølge Schweda er der ”meget socialt pres i retning af, at folk køber dyre uundværlige ting som smartphones og det rigtige tøj blot for at blive accepteret af omgivelserne. Det er let at gældsætte sig med kreditkort, rentefri finans og reklame, der siger, at du kan få det hele og betale for det senere.”

Det spiller også på ”nutids-bias”: For de fleste mennesker er nutiden vigtigere end fremtiden. Glæden ved et køb overstiger den uundgåelige smerte ved at betale, det være sig med betalingskort. Så folk har større tendens til at købe, fordi det føles smertefrit blot at svinge kortet. Men når så betalingen skal foretages, føler de smerten isoleret fra den tidligere belønning, hvilket gør det mindre sandsynligt, at de betaler.

Ifølge Storbritanniens finanstilsyn kæmper 3,3 mio. briter med vedvarende gæld, defineret som dem, der betaler mere til renter og gebyrer end afdrag på gælden over en 18-måneders periode. Kunne det være, at nogle virksomheder aktivt søger at lukrere på at holde folk i gæld?

”Dette er ikke en bæredygtig forretningsmodel af et antal årsager. Men selvom det var, ville det være uetisk”, siger Schweda som ekspert i det tyske marked. ”Finansindustrien skal hjælpe folk med at finde vej ud af gælden, ikke fastholde dem der.”

Personalisering er en bedre tilgang.

Schweda advokerer for en personligt tilpasset tilgang for at opnå dette. ”Samfundet ændrer sig, og gældsinddrivelse er nødt til at ændre sig i samme takt. Dette betyder kommunikation med folk via det medie, der er bedst for dem, og sprogbrug, de forstår og kan relatere til.” I stigende grad, siger han, hjælper investering i teknologi EOS på denne front. ”Fremskridt såsom nye teknologier som kunstig intelligens hjælper os med at skræddersy planer for tilbagebetaling til individuelle behov.” Han siger, at en del af svaret er, at kreditorer også undgår at låne til ikke-kreditværdige personer i første omgang – mange institutioner, der udsteder lån eller sælger på kredit, bruger allerede avanceret teknologi til understøttelse af kreditvurdering.
In order to calculate repayment plans acceptable for customers, these should be as personal as possible to them. With the help of artificial intelligence, technologies are becoming more and more advanced in tailoring the repayment to personal needs.
Lad os slutte af med at se på Dan Arielys eksempel igen. Er et lån på 20.000 EUR til pizza, kaffe og sportssko altid en dårlig ide? Tja, det er usikkert: Hvis du skal betale af på en højt forrentet kreditkortgæld for fortidens synder, er du måske mere rationel, end det først så ud til. Og det er op til kreditoren at finde ud af.